Om udstillingen
Marianne Iben Hansens’s Lille Frøken Pingelpot omfavner det at være anderledes, og hvordan det opleves i et børneperspektiv. Fortællingen er universel og henvender sig til børn uanset køn, etnicitet og baggrund og spænder bredt aldersmæssigt (3-8 år).
Fortællingen viser på fineste vis, hvordan et lille samfund kan have sine egne normer (hønselov), og hvordan de forstærkes, når der kommer nogen ind, som er anderledes. Reaktionerne er på ingen måde positive og viser tydeligt, hvordan det er ensomt og skamfuldt for Lille Frøken Pingelpot. De ellers stolte forældre bliver skamfulde over deres lille mirakel, fordi andre synes, at Pingelpot er mærkelig, og helt forkert.
Lille Frøken Pingelpot er en rørende fortælling om ikke at være som de andre og dog alligevel finde sin plads i mødet med dem, som forstår, accepterer og er ligesindede.
Samtidig rummer bogen humor, finurligheder og masser af sanseelementer, der vækker lysten til leg og opdagelse. Formålet med udstillingen har været at skabe en udstilling, der gør både børn og voksne glade, og som skaber rum for sjove legesituationer, hvor børnene kan lære fortællingen og universet at kende på en uformel måde.
Ved at lægge vægt på, at udstillingen skal være interaktiv og inspireret af rollespil, ønsker vi, at børnene skal tage favntag med det litterære univers. Lege med det, ændre på det, skabe deres egne fortællinger og historier. De skal mødes af en hønsegård, som er helt almindelig og samtidig meget ualmindelig, hvilket afspejles i rekvisitterne.
Udstillingen er udviklet i et samarbejde mellem scenograf Helle Damgaard og Hillerød Bibliotek.
Udstillingen åbnede februar 2023 på Hillerød Bibliotek.
Praktisk information
Forfatter: Marianne Iben Hansen
Illustrator: Charlotte Pardi
Forlag: Gyldendal
Udstillingsdesigner: Helle Damgaard
Kontaktperson:
Målgruppe: 3-8 år
Lille Frøken Pingelpot OPSÆTNINGS VEJLEDNING
Størrelse:
Transport:
Udstillingen transporteres i trailer med målene: Længde: 336, bredde: 158 cm, højde: 168 cm. Den nye låner står selv for at hente traileren på det bibliotek, hvor udstillingen befinder sig. Låner står også selv for parkering i låneperioden. Tidspunkt for transport koordineres med nuværende låner. Se venligst detaljer her.
Formidling: Vi ønsker at understøtte fortællingen om den lille anderledes kylling, som kommer til verden.
Børnehaver og 0. klasse
For de mindste er undervisningsforløbet centreret omkring bogens sprog og rimende univers – og ikke mindst vrøvl – inspireret at Lille Frøken Pingelpots særlige måde at tale på (remsen). Gennem brugen af udstillingens rekvisitter og elementer skal børnene lege, vrøvle og kaste med sproget, og dermed skabe et sjovt fælleskab omkring egne selvopfundne ord og rim. Formidlingsmateriale til børnehaver.
Invitation til børnehaver.
Læringsperspektiv for de mindste:
- At finde noget, der er anderledes blandt alt det normale og opdage værdien i det
- At opleve at vrøvl også er et sprog, man kan kommunikere med, og have samme med nogen
- At have det sjovt med ord og lege sig frem til et fælles sprog
1.-2. klasse
Undervisningsforløbet for de større følger det andet, vigtige spor i formidlingen af bogen; følelsen af, at være anderledes og ikke passe ind. Ved at spille en del af handlingen selv, skal eleverne gennem legen reflektere over, hvad der sker i fortællingen, hvem der har et ansvar, og hvordan de kan ændre situationen for Lille Frøken Pingelpot. Formidlingsmateriale til skoler. Invitation til skoler.
Læringsperspektiv for de ældre:
- At finde noget, der er anderledes blandt alt det normale og opdage værdien i det
- At skabe indlevelse gennem leg og rollespil
- At forstå gruppedynamikker, og hvordan man kan ændre dem gennem refleksion og rollespil
Pris for lån:
Der opkræves et beløb på 1500 kr. for lån af udstillingerne, som skal dække vedligeholdelse af udstillingerne og udvikling af formidlingsmateriale. Derudover dækker låner selv udgifter i forbindelse med transport. Læs mere om lån på siden udlån.
Medfølgende bøger: Til hver udstilling følger op til 25 bøger, som enten kan bruge ved besøg i udstillingen på biblioteket eller de kan udlånes. Det er op til det enkelte bibliotek. Det er dog vigtigt at vejledningen til oprettelse i Cicero følges. Find vejledningen her: Vejledning til depotbøger_VIGTIG
Fotos: Christoffer Askmann
Pressefotos må kun bruges i forbindelse med formidling af de enkelte udstillinger og Fang Fortællingen generelt. Kreditering: Christoffer Askman Photography.











