Foto: Christoffer Askmann
I Guldborgsund har de skabt et djævelsk dilemma-spil, på baggrund af Kenneth Bøgh Andersens fantastiske seks bind om drengen Filip, der bliver sendt til helvede for at blive selveste djævelens lærling. Djævelen er nemlig døende og skal have udlært en ny arvtager. Der er bare et problem: Filip er så god som dagen er lang – så djævelen må på hårdt arbejde for at lære Filip at være ond.
Hvad vil det sige at være ond?
Det rejser jo nogle store spørgsmål i livet: Hvad vil det egentlig sige at være ond? Hvordan kan man vide, at noget er godt, hvis der ikke noget, der er ondt? Kan der være lys, hvis der ikke er mørke?
Spillet om det gode og det onde
Spillet, som du må bruge dig selv til at gennemføre, kredser om tematikken, hvad er godt og hvad er ondt. Det er skabt i samarbejde med spiludvikler Jeppe Herlev og er løbende blevet testet og justeret med hjælp fra pilotklasser fra skoleklasser i kommunen, der har spillet brætspillet.
Udstillingen åbnede på Hovedbibliotekerne i Guldborgsund d. 14. oktober 2018.
Herefter rejser den videre til følgende biblioteker:
1. juni 2021 – 1. oktober 2021 Gentofte Hovedbibliotek
1. oktober 2021 – 1. januar 2022 Rudersdal Bibliotek
1 januar 2022 – 1. juni 2022 Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne
Udstillingen er lukket for flere udlån, indtil vi ved mere om udstillingens holdbarhed, men skriv gerne alligevel, så vi kan sætte jer på interesselisten.
Information om udstillingen:
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Omslagsillustrator: Bind 1-2: Per Jørgensen, Bind 3-6: Rasmus Jensen
Forlag: Høst & Søn
Udstillingsdesigner: Spiludvikler Jeppe Herlev / Here Be Dragons
Kontaktperson: Pia Gunilla Park – pgpa@guldborgsund.dk
Praktisk information
Læs gode råd og erfaringer fra Guldborgsund Bibliotekerne her: den store djævlekrig
Målgruppe: 10-16 år
Størrelse:
Spillepladen er på ca 110×190 cm
Der medfølger 9 kasser til spillet af 30L.
Transport:
Udstillingen transporteres i trailer med målene: Længde: 336, bredde: 158 cm, højde: 168 cm. Den nye låner står selv for at hente traileren på det bibliotek, hvor udstillingen befinder sig. Tidspunkt for transport koordineres med nuværende låner. Læs mere om transporten her.
Formidling:
Guldborgsund har lavet vejledning til djævlespillet samt andet materialer, som kan bruges i formidlingen. Det kan hentes her.
Pris for lån:
Der opkræves et beløb på 1500 kr. for lån af udstillingerne, som skal dække vedligeholdelse af udstillingerne og udvikling af formidlingsmateriale. Derudover dækker låner selv udgifter i forbindelse med transport. Læs mere om lån på siden udlån.
Medfølgende bøger: Til hver udstilling følger 25 bøger, som enten kan bruge ved besøg i udstillingen på biblioteket eller de kan udlånes. Det er op til det enkelte bibliotek. Det er dog vigtigt at vejledningen til oprettelse i Cicero følges. Find vejledningen her: Vejledning til depotbøger_VIGTIG